Raunsborg adventskalender

Simple, nordiske produkter får luksuriøs kasse, du kan bruge igen – og igen

Tidligere på året – nærmere bestemt i marts – startede jeg op med et spændende projekt, som flere måneder senere mundede ud i en adventskalender lidt ud over det sædvanlige.

Det hele startede, da jeg fik en besked fra Mette Straagaard, som er grafisk designer hos Raunsborg. Hun havde hørt om mig i en Facebook-gruppe for grafiske designere, hvor flere personer havde anbefalet mig. Efter en snak blev vi enige om, at vi ville være et godt match og begge brændte for opgaven.

Jeg har sat mig ned og fået en god snak med Mette om vores samarbejde, Raunsborgs vision for deres produkter og hvordan adventskalenderen har vist sig at være meget mere end blot, hvad den var tiltænkt.

Jeg går til alle opgaver med samme store entusiasme, men jeg må indrømme, at lave Raunsborgs adventskalender har været noget ganske særligt.

Det startede med en tur i Matas

En yderkasse med små kasser indeni. Sådan lød opgaven fra Mette og Raunsborg. Idéen var ikke fastlagt, så jeg kunne gå i gang med at designe en løsning i frie rammer. Kreativiteten fik frit løb, og med min viden om emballage og materialer udarbejdede jeg flere bud på adventskalenderen. Jeg kendte i forvejen lidt til Raunsborgs produkter og vision, men jeg havde brug for mere viden.

Mette tilføjer:
”Du nærmest løb ned i Matas og købte en håndcreme for at vide noget om emballagen. Det sendte et signal til os om, at du virkelig brændte for opgaven.”

”Det var vigtigt for os, at vi fik produceret en kasse, som passede til vores øvrige emballage. Tykkelsen på pappen skulle matche, det vi havde, så man med det samme kunne mærke ligheden med vores andre produkter. Derudover var FSC-mærket, som sikrer bæredygtigt brug af træ i fx papir, vigtigt for os. Du sørgede for, at kassen levede op til den standard.”

Mette kunne i bund og grund læne sig tilbage, efter hun havde leveret det grafiske artwork til kassen. Hun fortæller:

”Samarbejdet har været virkelig nemt og vi har haft god kommunikation igennem hele forløbet. Du sørgede for kommunikationen med trykkerierne. Det var en stort oplag for os med 1500 styk, men du sørgede for, at der ikke skete fejl. ”

Raunsborg er en travl, lille virksomhed. Vi fik derfor lavet en tidslinje, hvor vi afstemte hele processen og satte datoer på. På den måde var der helt klare linjer for, hvem der skulle gøre hvad og hvornår. Det lettede også arbejdsbyrden for Mette:

”Jeg vidste alt på forhånd og hvad jeg kunne forvente. Det fungerede bare mega godt.”

Mere end bare en kasse

Meget emballage ryger i skraldespanden, så snart produktet er taget ud og emballagen mister sin umiddelbare funktion. Men det har vist sig at være en noget anderledes historie med adventskassen.

”Flere har skrevet til os, at de gemmer kasserne og bruger dem til at opbevare ting eller til at give gaver i.”

Mette fortæller også, hvordan tankerne bag kassen var, at den med sit nordiske design og holdbare kvalitet skulle kunne stå fremme og pynte hele december måned. Og det har den gjort i mange hjem.

Raunsborg er hudpleje for både dig og mig

Hudpleje skal ikke være så kompliceret. Produkterne skal være til at afkode og nemme at bruge. En dagcreme er en dagcreme, og en natcreme er en natcreme. Sådan lyder en del af Raunsborgs vision.

Mette uddyber:
”Vi taler til en helt almindelig, dansk kvinde. Hende, der går op i hudpleje og kvalitet, men ikke har brug for at den daglige pleje skal være kompliceret og besværlig.”

Adventskalenderen rummer netop dét. En kasse af kvalitet både udenpå og indeni. Simple produkter med gode ingredienser – lige til at smøre i ansigtet eller på kroppen. Til dig og til mig.

Historien om et unikt start-up, der fandt sin helt rette kasse

Made in Europe… Hvordan jeg med succes hjalp Airofit til at tage produktionen af deres emballage fra Kina til Europa.

Airofit er produceret i Danmark – og de havde et ønske om at producere deres emballage i Europa, men havde svært ved at finde en leverandør, der kunne leve op til deres strenge krav til miljømærkning. Her kunne The Print People hjælpe.

Mindre miljøbelastning, større fleksibilitet og kortere transporttid

Vi løser flere af Airofits udfordringer:

Den svingende kvalitet og manglende fleksibilitet i produktionen fra Kina løser vi ved et

  • fleksibelt leverandør-setup indenfor EU
  • der også giver kortere produktions- og leveringstid

Lang og dyr transporttid udskifter vi med en

  • kortere transporttid
  • reduktion af fragtomkostninger
  • som samtidig er bedre for miljøet

Den store mængde af emballage der skal bestilles per gang, udskifter vi med en

  • mulighed for at bestille færre per gang
  • så der opnås den ønskede fleksibilitet

En for stor miljøbelastning afhjælper vi ved at skifte skum i emballagen ud med

  • FSC-miljømærket papir for bæredygtigt skovbrug
  • optimering af pakning, når emballagen sendes fra producenten til Airofit

I dag har Airofit en emballage, der matcher deres produkt og som fuldender oplevelsen af et innovativt produkt af høj kvalitet.

 

Hvem er Airofit?

Airofits mantra er: ”Bringing better breathing to the world”.  

Airofit er en dansk virksomhed, der har udviklet et digitalt respiratorisk muskeltrækningssystem, til at styrke den respiratoriske muskel og derved opnå et bedre og stærkere åndedræt.
Et innovativt produkt – nu også i en innovativ og bæredygtig indpakning.

Vil du vide mere? Du kommer direkte til Airofits hjemmeside her.


Skal dit innovative produkt matches med bæredygtig emballage?

Du kender det nok selv.

Følelsen af at pakke noget op, som du har købt og glædet dig til at have i hænderne. Hvordan din opfattelse af produktet allerede starter ved emballagen. Hvordan det ser ud og hvordan det føles. Er det lækkert pakket ind, vil hele oplevelsen af produktet blive bedre.


Jeg hjælper dig hvert et skridt på vejen mod en mere bæredygtig og innovativ emballage. Tag kontakt allerede i dag.

 

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med dine tryksager.

Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert

Hjælp til tryksager

Julemærkefonden – Et godt samarbejde styrker din forretning

Synes du bedst om et leverandør/kunde forhold, hvor det er tydeligt, at du som kunde bestemmer hvad der skal laves? Hvordan det skal laves, og hvornår det skal laves?
Eller – er du mere komfortabel i samarbejdsmodellen, hvor både du og din samarbejdspartner byder ind, og I sammen finder de rigtige løsninger for dig og dine kunder?

Jeg er helt sikker tilhænger, og fortaler for samarbejdsmodellen. Og det er mine kunder også.

En af The Print People’s kunder, Lise-Lotte Ehrenreich fra Julemærkefonden, er blevet interviewet af fagbladet Print&Medier, i marts 2019, om lige netop vores fine samarbejde.

”Vi oplever vi har brug for mere grafisk produktion, og det kommer også til at betyde mere diversitet i produkterne. Efterhånden som fundraiserne får udpeget nye målgrupper og skabt forskellige kampagner, vil der også opstå behov for nye grafiske løsninger. Den umiddelbare løsning vil være at bede flere trykkerier om, at komme med forslag, og det gør de da også, men som Lise-Lotte Ehrenreich siger:


”Vi får endnu mere brug for ekstern ekspertise med henblik på at guide os igennem til de rigtige løsninger, til de rigtige priser”


Når vi står og skal finde nye løsninger, eller har brug for at få udført en opgave superhurtigt, så har vi altså stor glæde af samarbejdet med tryksagseksperten Karin Andersen fra The Print People. Hun har et enormt netværk i både ind- og udland, et mangeårigt kendskab til branchen og grafiske produkter, og som det vigtigst en stor lidenskab for grafisk produktion. Vi er i trygge hænder, og Karin hejser flaget, hvis der er noget vi kan gøre bedre.

En tryksagsekspert løfter den opgave som vi ikke selv kan påtage os, The Print People, Karin kan også kaldes en broker.

Vi har ganske enkelt ikke ressourcerne til at undersøge markedet selv. Karin har det overblik, vi ikke selv har, og når jeg f.eks siger at en sag haster, så undersøger hun de tryktids- og prismæssige muligheder der er, for os. Det kan være at hun kan få det lavet til i morgen til en rimelig pris, og hvis vi kan vente to dage, så kan jeg få en rigtig rigtig god pris. Karin har i det hele taget evne til at byde ind med løsninger, også på
de ting vi ikke engang har overvejet selv. Det er forfriskende.


Søger du en uvildig tryksagsekpert som du kan spørge om alt, så skal du ikke holde dig tilbage, du er meget velkommen til at kontakte mig, uforpligtende.

Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert

personlig julegave til medarbejdere

amesto – en anderledes julegave

Igennem en af mine kunder, AD’er Bo Funder fra Mus & Pen, fik jeg til opgave at lave emballage som skulle kunne indeholde næste 3 kilo Quality Street, du ved de karameller og chokolader i kulørt papir.

Kunden var ked af at dukke op med de lilla metalkasser fra Quality Street, så kunne vi på nogen måde lave en løsning?
Jo, helt sikkert.
En rigtig fin kasse, med julemotiver, og en masse branding. Nemme at samle. Lige til at hælde de 3 kilo slik ned i.

Kassen er lavet i minibølgepap, den er opforet. (det vil sige, at der er limet papir med tryk på, på bølgepappet )
De er konstrueret så de er nemme at samle.
Når du skal lave emballage, så er det vigtigt at have følgende for øje:

  • Skal emballagen være vandtæt?
  • Skal emballagen bruges til mad?
  • Skal emballagen bruges mange gang, og kunne holde længe?
  • Skal emballagen miljøvenlig?

Bonusinfo! De overskydende metaldåser forærede jeg til vores lokale byggelegeplads, som har brugt dem flittigt til opbevaring og kreative projekter.


Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert

bæredygtige genbrugsvandflasker til dit event, messe eller konference

bæredygtigt behøver ikke være kedeligt

Tænker du at bæredygtige grafiske løsninger er dyrere, besværlige og mere kedelige? Det synes eventbureauet, Event Republic ikke.

Til et stort international event på Nyborg Strand, kæmpede Event Republic med at finde den rigtige vandflaske løsning. De havde ideen, men kunne ikke finde det rigtige produkt.

Hvert år afholdes dette event med mange hundrede deltagere, i år ville arrangørerne gerne vise at vi her i Danmark har rent drikkevand.

I udlandet kommer næste al drikkevand fra flaskevand.

I Danmark er vores drikkevand så rent, at vi kan drikke det direkte ud af vandhanen.

Sidste års event med 500 deltagere blev det til 6.000 ½ l flasker vand. En STOR udgift.
I år kommer der 800 deltagere til Danmark, og hver deltagere får en personlig, højkvalitets vandflaske, som kan holde vand koldt, og faktisk også kaffe/the varmt.

På Nyborg Strand hvor eventet bliver holdt er der sat vandstationer op, så alle deltagere nemt kan fylde deres personlige vandflaske med enten alm. eller mild brusende postevand.

Det er på mange måder et HIT!

Deltagerne er vilde med de flotte vandflasker. Økonomien til indkøb af flaskevand, og indsamling af flaskepant er forsvundet. Miljøet er forbedret for den personlige vandflaske, er produceret med høje miljøkrav. Disse flaske har en lang levetid, og en særlig fin gave at få med hjem.

Vil det være noget du kan bruge i dit arbejde?

Ønsker du at høre mere, og se prøver på flaskerne så kontakt mig.

Jeg glæder mig til at nørde med dine tryksager…

Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert


Produktinfo om vandflasken:

24bottles er 100% bæredygtige drikkeflasker.
For at sikre at produktionen af flaskerne er 100% CO2 neutral og dermed bæredygtig, planter 24bottles træer for de flasker der sælges. Og som en ekstra fin detalje, har 24bottles markeret på flasker hvor meget mindre CO2, der udledes i naturen, hver gang man fylder sin flaske, kontra køber en engangs-plastflaske.
80 gram CO2 for 0,5L flasker og 160 gram for 1L flaskerne.

Facts:

  • 100% bæredygtig – 100% CO2 neutral.
  • 24bottles planter træer, der modsvarer den CO2, der udledes i forbindelse med produktionen af flaskerne.
  • Sparer miljøet for op til 160 gram CO2, hver gang du fylder en flaske.
  • 24bottles støtter den digitale platform, WeCity, der fremmer miljøvenlighed og belønner de, som tænker på miljøet ved at spare CO2.
  • 100% BPA fri, fri for phthalater og toxin fri
  • Holder ikke på smagsrester
  • “One Twist To Open”-låg med vandtæt gummimembran
  • Bred åbning for nem påfyldning af isterninger og nem rengøring
  • Er godkendt til fly-boarding
Læringsspil i virksomheden

workz – ikke alle produktioner er tryksager

Workz er meget anerkendt for deres innovative spil til virksomheder. Igennem brætspil som bl.a WALLBREAKERS®, STORY LINE™og BRIDGEBUILDERS®, har Workz vundet mange internationale priser.

Tilbage i 2009, bad Workz mig, hjælpe dem, med at udvikle nogle helt specielle materialer til deres mange spil. Spilmaterialerne er bl.a. en kæmpe spilleplade på 2 meter i diameter, pladen samles af 9 dele. Alle materialerne til et spil, skal kunne tages med rundt i verden. Workz skal kunne have deres spilmaterialer med i flyveren, når de deltager i messer, og giver demoer til internationale kunder.

Til det formål har jeg designet og udviklet en taske, som bliver specialsyet, den kan indeholde alle 9 plader, til spillet. Små akryl legetøjsbusser med 10 træbrikker i hver, i hver sin farve. Alle de ting som skal bruges til Workz’s spil er specialfremstillet, de kan ikke kopieres, og er alle i en meget høj kvalitet. Det giver Workz mulighed for, ikke kun at sælge deres viden og give facilitering af deres spil, også deres spilmaterialerne bliver solgt til partnere eller storkunder.

Se hvordan Arla bruger spillet Wallbreakers®:

Alt er specialudviklet og speciallavet i mange sprog

Spillet STORYLINE er et puslespil, hvor brikkerne skal kunne sættes sammen på kryds og tværs, det betyder at udskæring/udstansningen af puslebrikkerne skal være meget nøjagtige. Vi har været igennem en længere testfase for at komme frem til det helt rigtige materialevalg, et sæt prototyper blev fremstillet og kom igennem WORKZ kvalitetskontrol, hvor slid også bliver afprøvet.

Brikkerne til WallBreakers har lige præcis det høje niveau så når du sidder med en brik i hånden mærker du med det samme det stykke arbejde der er lagt i fremstillingen af hver brik.

Billederne er af træbrikker som bliver drejet, slebet, malet 3 gange, og til sidst får de en omgang pianolak.

Workz er utrolig glade for samarbejdet, for de ved at kvaliteten som jeg leverer hver gang er 100 % lige som de ønsker den skal være.

Hver år holder Workz en legedag, du kan deltage i den, hvis disse spil har din interesse. De er primært henvendt til HR chefen i en stor virksomhed som har brug for et spændende værktøj (spil) som på en rigtig fin måde kan flytte grænser, skabe nye relationer, synliggøre processen, og ændre adfærd.


Book et uforpligtende møde med mig og få TPP-viften – din egen papirkollektion

Udfyld dine kontakt-info herunder, så vender jeg tilbage til dig for at aftale et møde – hos dig eller mig.


Når du udfylder din mail, siger du samtidig ja tak til at jeg må sende dig mails med inspiration til dine tryksager, vigtige artikler, samt mulighed for ekstra gode aftaler. Hvis du ikke ønsker dette, kan du istedet kontakte mig direkte på ka@theprintpeople.dk for at booke dit møde.

Jeg glæder mig til at nørde med dine tryksager…

Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert

B&O the journal, tryksager i høj kvalitet

Bang & Olufsen

Har en stort anerkendt virksomhed brug for hjælp til grafisk produktion? JA, og de er heldigvis ikke bange for at spørge efter hjælp.

Det er netop fordi de beder om hjælp, at B&O får deres tryksager til at se så godt ud. At få hjælp til alt det tekniske, er med til at højne kvaliteten, og du kan være sikker på, at dine kunder lægger mærke til det.

Bang & Olufsen havde tidligere et subbrand, BEO PLAY, med det markedsfører og sælger de alt tilbehør, som bl.a. hovedtelefoner og bærbare højtaler. Alt er i høj kvalitet og i et smukt design. Derfor er Bang & Olufsen også klar over, at al deres marketingmaterialerne, som f.eks tryksager skal produceres i lige høj kvalitet. For at opnå det skal du have styr på de tekniske detaljer. Bang & Olufsen fik denne hjælp hos The Print People og der er kommet en mængde flotte tryksager ud af det.

The Journal

Bang & Olufsen ønskede at lave en avis til deres kunder, “The Journal” fyldt med deres produkter, og artikler om, hvordan deres produkter bruges, og et kig ind bag designfasen.

Udfordringen var, at få disse lækre produkter, gengivet på avispapir. Ikke en nem opgave. Avispapir er ikke det bedste, når du skal trykke high-end produkter. Avispapir er tyndt, det er gråt, og så suger det trykfarven til sig. Du har sikkert set reklameaviser, hvor det hele er grynet, kornet, og farverne er triste.
Med Bang & Olufsen’s avis The Journal, lykkes det at få et super fint resultat. Det lykkes fordi, vi som det første havde et rigtig godt udgangspunkt, i B&O’s professionelle billeder, og fordi vi inden trykningen, af de mange hundredetusinde aviser, lavede en serie af prøvetryk. Det var rigtig godt, at få testet nogle af billeder, på det valgte avispapir, inden vi sagde ”TRYK”. The Journal’s trykproduktioner, som senere viste sig, ikke kun at skulle laves i Danmark, men også i udlandet. Over 500.000 trykte aviser blev det til, inden næste nr. af The Journal kom på gaden.

The Journal blev lavet i 11 sprogvarianter og sendt ud til alle deres butikker worldwide. Fordi der var brug for store og små oplag blev der anvendt forskellige trykteknikker, offsettryk og rotation ( heatset ). Så det var en kæmpe fordel, at vi have diverse prøvetryk, som jeg, hver gang, havde med til trykstart. På den måde fik Bang & Olufsen sikkerhed for, at alle deres produkter fremstod ens, uanset hvilke papir eller trykteknik jeg brugte.

Distribution af tryksagen

En stor del af denne opgave handlede også om distributionen af ”The Journal”. Avisen skulle ud og ligge i over 130 butikker i hele verden, og som indstik i bl.a Wallpaper.

Massive besparelser blev det til for Bang & Olufsen, fordi jeg i stedet for at vælge en eller 2 distributør, endte med at have hele 6 forskellige distributører.

Alt efter hvilke land, og hvilke priser jeg forhandlede mig frem til, gav det rigtig god mening for Bang & Olufsen, at vælge den kurer eller fragtmand som havde de bedste priser på det specifikke land. Så selvom der var, en del administrativt arbejde forbundet med dette forsendelses puslespil, så var det, det helt rigtige at gøre.

Der er rigtig mange penge at spare, på din distribution, hvis du vælger de rigtige leverandører.
Vil du vide mere om, hvordan dine produktioner kan blive sendt afsted, til den bedste pris, så skal du være velkommen til at kontakte mig, helt uforpligtende.


Book et uforpligtende møde med mig og få TPP-viften – din egen papirkollektion

Udfyld dine kontakt-info herunder, så vender jeg tilbage til dig for at aftale et møde – hos dig eller mig.


Når du udfylder din mail, siger du samtidig ja tak til at jeg må sende dig mails med inspiration til dine tryksager, vigtige artikler, samt mulighed for ekstra gode aftaler. Hvis du ikke ønsker dette, kan du istedet kontakte mig direkte på ka@theprintpeople.dk for at booke dit møde.

Jeg glæder mig til at nørde med dine tryksager…

Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert

Hele Danmark Fejrer Kronprinsen

Hele Danmark fejrer Kronprinsen

“Karin, hvordan får vi 1.000 mennesker til at finde tilbage til deres bus, på en mørk parkeringsplads?”

Med kreativt og praktisk eventmateriale, kan du skille dig ud og skabe oplevelser for gæsterne. En opgave som jeg hjalp Eventually og DR med at løse, ved Kronprinsens 50 års fødselsdag i Royal Arena.

Tilbage i maj 2018 havde jeg fået til opgave, at finde på løsninger som skulle holde styr på 1000 P4 lyttere fra hele landet. De skulle ankomme i busser til et storslået koncertarrangement i Royal Arena. Gæsterne havde vundet billetter til arrangementet gennem Danmarks Radio P4, som ønskede at inviterer befolkningen på tværs af landet, for at hele Danmark kunne være med til at fejre Kronprinsen.

Hvordan sørger vi for, at deltagerne får en festlig dag?

På første møde med kunden brainstormede vi over hvordan vi skulle klæde P4’s lyttere på, så de fik en festlig dag. Med den korte tid der var til fødselsdagen kom der forskellige muligheder på bordet. Her blev der både tænkt i både:

  • Balloner
  • Flag
  • Kasketter
  • Nøglesnore
  • Klapvifter

Alle ideerne var gode, nogle dyrere end andre og tiden var knap. Vi skulle løse hvordan kommer gæsterne nemt kom tilbage til deres busser. De skulle finde den rigtig bus, den de ankom i. Samtidig skulle gæsterne nemt kunne finde tilbage til den rigtige bus som de ankom i. Det ville jo ikke være godt, hvis dem fra Esbjerg endte på Lolland. ?

Jeg fik ideen til skiltene, som skulle holdes af guider til arrangementet, og skitserede dem for kunden. Jeg testede og lavede et prøveskilt, hvor det viste sig, at det ville blive for vindfølsomt med det vandrette skilt. Så ALTID vigtigt lige at teste, det skal der være tid til.

Men hvordan skulle skiltet så være?

Grundet det gode vejr, blev opgaven udført hjemme på min terrasse med hjælp fra min mand. Det var vigtigt for mig, at der blev så få synlige samlinger på skiltet som muligt. Så jeg brugte klammer og limpistol til at fastgøre en batteridrevet lyskæde. Inspirationen til lyset på skiltet fik jeg, da jeg var med familien til WM i i Ishockey i Herning.

Custommade eventskilt

Vest & silikonearmbånd med logo

Udover skiltet, fandt jeg sammen med kunden frem til, at hver eventguide skulle have en vest på, og alle gæsterne skulle have en gave, et minde, i form af et fint armbånd.

Vesten skulle være i en tydelig farve inkl. broderi, så de var nemt for gæsterne at spotte og hjælpe til at guide de 1000 gæster sikkert hjem. Vi vidste ikke hvordan vejret ville blive, på dagen, derfor blev vestene lavet med hætte som kunne lynes af. Ligeledes valgte vi at få special produceret et rigtig fint armbånd med Kronprinsens logo på. Dette skulle gives til gæsterne, en gave, og være adgangsbilletten, når P4 lytterne skulle med bussen hjem igen.

Et armbånd som en souvenir, som jeg tror alle er glade for. Et godt minde om en festlig aften. Kunden var rigtig glad for skiltene, vestene og armbåndene. Med den korte deadline, fandt vi sammen frem til nogle fine og specielle løsninger til eventet, og resultat blev holdt indenfor kundens budget.

Eventmateriale, silikonearmbånd og logovest

Udtalelse fra guide:

“Som guide på dagen, havde jeg en rigtig god oplevelse med hele arrangementets forløb og glade gæster. Dagen startede med at vi fik de røde veste på, inden vi skulle byde gæsterne velkomne i de ankomne busser. Her blev der delt flag, information og armbånd ud til alle.

Efter ankomst var det tid til en bid mad, vi delte derfor vand og sandwich ud til gæsterne, på deres vej til Royal Arena. Her blev jeg endda adspurgt af en kvindelig gæst, om jeg havde lyst til at sælge min vest til hende efterfølgende.

Vi var med til at se første del af det storslåede koncertarrangement, inden vi skulle ned og finde vores lysende skilte frem. Da gæsterne i højt humør forlod Royal Arena, kunne de nemt finde tilbage til deres bus. De vidste at de blot skulle følge de røde skilte, med det korrekte busnummer.

Karins innovative og kreative løsninger til print på tøjet, skilte med lyskæder og trykte logo armbånd fungerede rigtig godt. Sammenhængen mellem de praktiske og samtidige fine løsninger, var med til at få gæsterne i stemning, skabe en oplevelse og føle sig ekstra velkomne til arrangementet.”

Rikke Rindom Jeppesen


Book et uforpligtende møde med mig og få TPP-viften – din egen papirkollektion

Udfyld dine kontakt-info herunder, så vender jeg tilbage til dig for at aftale et møde – hos dig eller mig.


Når du udfylder din mail, siger du samtidig ja tak til at jeg må sende dig mails med inspiration til dine tryksager, vigtige artikler, samt mulighed for ekstra gode aftaler. Hvis du ikke ønsker dette, kan du istedet kontakte mig direkte på ka@theprintpeople.dk for at booke dit møde.

Jeg glæder mig til at nørde med dine tryksager…

Med venlig hilsen

Karin Holt Hass Andersen

– din uvildige tryksagsekspert